Fyringsvejledning

12 timers biobriketter.

Af Ivan Sørensen
Hillerød Pejsecenter
Tolv timers briketten, er en hårdkomprimeret hårdttræs briket, som p.g.a. sit lave vandindhold og hårde komprimering, kan brænde med meget lidt luft, og dermed igen, holde en lav længerevarende forbrænding.

For at få den optimale virkningsgrad ud af forbrændingen, bør man udelukkende benytte en brændeovn med forvarmeet sekundærluft, d.v.s. at den tilførte forbrændingsluft bliver tilført oppefra, som regel fra en "læbe" oven for glasset, i lågen på ovnen.

Når den varme luft har passeret glasset, selvantændes røggasserne fra briketten, som ligger på den i forvejen etablerede "glødebund", fra optændingsfasen.
Det er nu muligt at styre forbrændingen hårfint på den tilførte luft, samt at holde glasruden ren, p.g.a. det lave vandindhold i briketten(ca. 6 %).

Da briketterne er tørret ned til en tredje del af normaltørret brænde, holder briketterne ca. tre gange så lang tid. Det er ikke unormalt at der ligger gløder helt op til 12 timer efter sidste påfyldning.

Så med en moderne ovn og briketfyring, kan man forene økonomisk og miljørigtig fyring.


Udskriv siden på printer :  Tryk her!